Afsluttede hold og arrangementer
Temaaften for teenageforældre om Køn og identitet. Ved tilmelding skal du som forælder udfylde med dit navn og CPR-nummer.
Sundhedscenteret, SSP, Headspace og LTU indbyder hermed til Temaaften for teenageforældre om Køn og identitet. Onsdag den 6. november 2024 fra kl.17:00-19:00.
Køn, normer og seksualitet er emner, der i dag bliver snakket meget om samfundet.
Mange børn og unge kommer med en anden tilgang og syn på området end deres forældre og bedsteforældre. I takt med, at emnerne fylder mere, vokser behovet for viden også.
For hvad betyder det når vi snakker om LGBT+ området? Hvad betyder begreberne og hvad vil det overhovedet sige at være LGBT+ person?
Julia Skov som er diversitetskonsulent hos LGBT+ Danmark vil hjælpe os med at blive lidt bedre klædt på til at forstå LGBT+området.
Vi vil komme omkring lidt om den historiske udvikling på LGBT+ området for at få et indblik i, hvad der er på spil for forskellige generationer.
Vi vil blive opmærksomme på normer, hvordan de påvirker os og hvordan det kan opleves, hvis man bryder med normerne for køn og seksualitet.
Til sidst vil vi få en større bevidsthed om, hvordan vi kan være med til at skabe nogle bedre rammer for alle børn og unge – uanset deres køn eller seksualitet.
Vi glæder os til at se jer til en spændende temaften.
I Danmark ser vi en tendens til, at stadig flere unge giver udtryk for tanker om deres kønsidentitet og seksualitet. Mange forældre og familiemedlemmer beskriver, at det kan være svært at deltage i samtalen og at forstå, hvad det vil sige, at ens barn er LGBT+ person.
Vi har inviteret LGBT+ Danmark til denne temaaften for forældre og nærtstående i, hvor man får nye værktøjer til at indgå i samtalen om køn og/eller seksualitet med ens barn. Deltagerne bliver klogere på, hvad det vil sige at være LGBT+ person, hvordan normer for køn og seksualitet kan påvirke børn og unges trivsel.
Ved tilmelding skal du som forælder udfylde med dit navn og CPR-nummer.