SPORT OG BEVÆGELSE
OBS! Du skal være fyldt 15 for at deltage på dette hold
Er du glad for naturen, og drømmer du om at kunne gå på jagt i jagtsæsonen? Med et jagttegn og en bestået skydeprøve, kan du gå på jagt med haglgevær, riffel eller bue.
Undervisningen består af både teori og praksis f.eks. i forhold til våbenbetjening og våbensikkerhed. Du vil lære om naturpleje, ammunition, jagt og regulering samt lære om vildtet, vi jager; deres biologi osv. Kort og godt lærer du alt, hvad du skal kunne for at bestå jagtprøven, og dermed få et jagttegn.
Til den praktiske del af kurset er der mødepligt, hvis du ønsker at gå op til jagtprøve til foråret.
På holdet indgår ekskursioner og søndagsbesøg på skydebanen – regn med to-tre weekenddage.
Vi bruger Danmarks Jægerforbunds undervisningsmateriale, som er to bøger og et online website, hvor du kan tage teoriprøver, se videoer om jagt og høre undervisningsmaterialet som lydbog.
Du skal betale egne bøger og jagtprøven, dette koster ca. 980 kr.
Første undervisningsgang er den 23.10 på Gladsaxe Ungdomsskole, Gladsaxevej 198, 2860 Søborg. Du skal selv sørge for transport.
BEMÆRK: Du skal være fyldt 15 år for at kunne deltage på holdet.